26. januar 2015

F R U G T . Ananasmorgenmad med skyr og kakaonibs


I weekenden er det dejligt at forkæle sig selv lidt ekstra. Jeg elsker at sidde længe og hænge over min morgenmad og rigtig nyde den sammen med min kæreste og en god kop kaffe. Måske løse en kryds og tværs sammen og snakke om hvad dagen skal bringe. Det her er en af mine favoritter til weekendmorgenbordet:

Skyr (jeg kan bedst lide den fra Cheasy)
Ananas
Kakaonibs (de bedste får du fra amma)
Mandler
Tørrede tranebær eller rosiner
Evt flydende honning

. Skær ananas i tern og top med skyr.
. Hak mandlerne groft og drys dem på sammen med tranebær og kakaonibs.
. Put til sidst honning på, hvis ikke du synes frugten er sød nok og servér.

Kakaonibs kan fåes i mange udgaver - nogle er meget tørre og bitre, andre, som amma's, er næsten som at spise 70% chokolade - bare meget sundere. Jeg køber amma's produkter i Salling Super eller over nettet. I sig selv er kakaonibs til de meget hardcore chokoladespisere, men sammen med sød frugt, kan alle være med.

Denne morgenmad varierer jeg ud i en uendelighed med forskellige frugt og topping. Og for at være ærlig, kan jeg ikke garantere, at der ikke også er mango på udgaven på billedet (lidt festligt skal det jo være).

Ingen kommentarer: